Om akupunktur

Akupunktur

Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) er et 5000 år gammelt kinesisk lægeligt behandlingssystem. Energien (Qi) skal strømme frit gennem kroppens 12 meridianer (energibaner), ellers sker der en ubalance i kroppen, da energien hæmmes eller blokeres. Det giver sig udslag i symptomer eller sygdomme. På meridianerne ligger akupunkturpunkterne, som har forbindelse til organerne, derfor er det muligt at påvirke de involverede organer. Meget tynde sterile éngangsnåle stikkes i bestemte punkter på meridianerne for at stimulere kroppens naturlige evne, til at helbrede sig selv.

Øreakupunktur

I vores ører afspejles også vores krop og organer. Jeg bruger øreakupunktur som kombination til Traditionel Kinesisk Medicin (TCM). Jeg anvender ASP (perma) nåle som sidder i ørerne indtil de falder ud.

Akupressur

Akupressur er akupunkturpunkter vi bruger, dog uden nåle. Vi stimulerer i stedet punkterne med fingrene. Energien (Qi) vil strømme i de meridianer (energibaner) som vi aktiverer. Ubalancer i kroppen vil bedres.

Cupping

Cupping er en metode til at skabe vakkum på huden, så cirkulation kommer i gang og stagnation fjernes. Energien (Qi) vil flyde frit igen i meridianerne (energibaner). Effektiv til især ryg, nakke og skulder smerter.

TDP/IT-lampe

Lampen er en infrarød mineralsk varmelampe der i Kina er kendt som “mirakel-lampen”. I modsætning til de traditionelle lamper som udsender infrarød stråler, kendetegnes TDP lampen ved at være forsynet med en metalplade belagt med en speciel sammensætning af 33 forskellige mineraler. Er specielt effektiv til lindring af smerter i led, muskler og knogler, smertelindring ved overbelastning eller forstrækning af sener, betændelsestilstande som tennisalbue og frossen skulder. Lampen forøger cirkulationen lokalt af blod- og lymfesystemet samt nervesystemet.